Klanens egen side - hvis du vil vide mindre!

 Velkommen
Vel mødt hos TUTECKS på spindet. Dette er klanens helt egen side - redigeret efter princippet "intet nyt er godt nyt".

TUTECKS er et broderskab, der officielt kom til verden den 13. august 1986. Herefter fortaber det meste sig i tågerne, men i hvert fald findes der i dag 11 fuldbyrdede medlemmer.


 Seneste nyt
18. januar 2004 - endnu et skud på stammen: ny sektion for TUTECKS stordåd og andet småt. Der forefindes kvad fra klanens strube samt beretninger fra forne tider. Ikke stort og omfangsrigt, men en lovende start. Hymner og beretninger findes her.

7. oktober 2003 - domænet flyttet til nye forbedrede forhold.

20. august 2003 - ny billedsektion, foreløbig med motiverne fra de kendte og respekterede TUTECKS T-shirts med opbyggelige motiver fra TUTECKS-mytologien.

20. januar 2002 - splinterny sektion med TUTECKS-mytologi. Læs, lær, tænk og bliv meget, meget klogere.


 Mytologi
Takket være et ikke kun yderst prisværdigt, men også stort og velformuleret forarbejde fra vor mellemsvenske fraktion, så er det omsider lykkedes: Vi har skriftligt nedfældet og derved fastholdt de gennem flere årtier og på tværs af tusindsårs-skel mundtligt overleverede myter og videnskabelige fakta, som TUTECKS gennem ufatteligt arbejde, sene nattetimer og kulørt blandingsmisbrug har etableret.

Så nu kan DU se lyset og optimere dit intellekt ved at læse videre her.


 Hymner og beretninger
Her træder vi så ud af myternes skygge og begiver os ind i lyrisk og episk kunst. Fragmenter fra broderskabets kollektive hukommelse manes her op af jorden i bedste klassiske tradition. Der findes her kultiske kvad smedet i fællesskabets favn samt om ikke heltedåd så dog dåd, som stadig mindes med munterhed og småblanke øjne (ikke så sjældent også med temmelig smårøde øjne).

Tag tyren ved hornene og læs videre her.


 Billedmateriale
Efter utallige opfordringer, trusselsbreve og tilbud om bestikkelse kan TUTECKS.dk nu præsentere unikt billedmateriale fra klan-sfæren, bl.a motiverne fra de legendariske T-shirts produceret til klanens medlemmer. Dette øjenlir kan du straks se på denne side.

Derudover ligger den mere private TUTECKS-billedsfære i billedgalleriet. Adgang hertil kræver gyldigt login-navn og tilhørende password.


 Baglokalet
Ingen ordentlig loge med respekt for sig selv uden en god portion hemmelighedskræmmeri, så det har vi selvfølgelig også. Vil du ind i TUTECKS' hemmelige logesal, så skal du have et gyldigt login-navn og tilhørende password, som kun udleveres til de ærede medlemmer.

Herinde finder du, gode klanbroder, til gengæld forskellige lidt mere private informationer, som f.eks. en komplet opdateret adresseliste, en elektronisk opslagstavle samt noget juristeri og andet vedrørende ødegårdsprojektet. Klik blot her eller på hængelåsen og træd indenfor!


 Ødegård
Yes, vi gjorde det sgu. Første del af den forchromede plan om langsomt at sætte sig på Skåne, Halland, Blekinge samt Småland er fuldført!!
Andelsforeningen TUTECKS-hult har i 2002 opkøbt samfulde 4.000 kvadratmeter jord i Småland samt et par hundrede flademeter bygninger.
Du finder mere om TUTECKS-hult her.

I den password-beskyttede sektion findes endvidere vedtægterne for den formelle foreningsdannelse i online-udgave samt en en booking-kalender, som kan betjenes direkte fra siderne her.


 Besøgstallet

Indtil videre er der

personer, der ikke havde andet og bedre at lave end at lægge vejen forbi her.

 Kontakt

Er du generelt forvirret? Eller har du et konkret spørgsmål?
Hvis du vil kontakte os, så send en lille mail på denne adresse:
postmaster@tutecks.dk


  Dette web-site indeholder ingen CFC-gasser og skader ikke ozonlaget.
  Ingen dyr (undtagen de ærede medlemmer selv) er kommet til skade under tilblivelsen af TUTECKS.
  Alle modeller er 18 år eller derover!


Copyright © 2001-2017 TUTECKS. All rights reserved.